For hunde fra 6 mdr. til 1 år
Hunden er på dette tidspunkt måske ikke nær så samarbejdsvillig som den har været. Den er blevet mere selvsikker og selvstændig og det kræver mere tålmodighed fra ejeren.
Det kan virke som om hunden har glemt alt hvad den har lært og er kun fokuseret på omgivelserne og andre hunde. Her kræver det at man BLIVER VED og ikke giver op. Hvis man fortsætter med tålmodighed og evt. sænker kriterierne for øvelserne, samt giver hunden nogle gode succesoplevelser, vil den “vende tilbage” til ejeren efter denne periode.
På ung hunde holdet lærer den unge hund øvelser såsom apport (hente en genstand og bringe den tilbage til fører), spring (over springbræt), stå og feltsøg (finde en genstand på et område), fremad sendelse (sende hunden fremad, evt. til en spand med en godbid på), halsgivning (gø på kommando) og rundering (finde en person). Der repeteres og vedligeholdes øvelser som indkald, lineføring, sit og dæk.
D holdetPå D holdet træner man bl.a. alle øvelserne som er i C programmet; lineføring, sit, dæk, stå, apport, spring og de frie øvelser frit søg og rundering. Øvelserne trænes uden det er nødvendigt at have konkurrence som mål. Derudover trænes bl.a. spor, fri ved fod (hunden går ved venstre ben uden line) og fremadsendelse. Kriterierne hæves ifht. unghundeholdet.
C holdet
For de hunde og hundeførere der kunne tænke sig at stille til konkurrence med i sin hund i DCH. Her trænes i øvelser fra hele C programmet.
Det forventes at man går til mindst 1 konkurrence om året.
A - B holdetB-klassen
Dette er begynderklassen for trænede hundeførere med hunde, som har været igennem grundlæggende indlæring på hvalpe/unghunde hold og har kendskab til øvelserne. B klassen er også for oprykkede hunde og førere der i C-klassen har opnået 110 point ved to konkurrencer eller derover inden for samme kalenderår.
B bygger videre på C programmet og udvider med sporsøg, fremad sendelse og fri ved fod.
For at rykke op i A klassen, skal der ved to konkurrencer inden for samme kalenderår i B-klassen være opnået 160 point eller derover.
A-klassen
A programmet stiller større krav til øvelserne fra B programmet og udvider med gruppeafdækning, eftersøgning og hals givning for genstand.
Hvis hunden i to konkurrencer inden for samme kalenderår får 260 points eller derover, rykker den op i Eliteklassen, der er DCH’s højeste klasse.
B og A holdet træner målrettet mod deltagelse i DCH’s konkurrencer.
Træningen bliver tilrettelagt med variation og opfindsomhed, så det aldrig bliver kedeligt for hverken hund eller fører.
Familiehunde
Træningen retter sig mod de hunde og hundeførere, som netop har afsluttet fortsætterholdet og gerne vil fortsætte med at træne på en sjov måde. Desuden er holdet beregnet på alle, der gerne vil træne hund, men ikke er særligt interesseret i den mere konkurrencerettede træning.
Der trænes en blanding af lydighed på en sjov måde, næsearbejde, kontaktøvelser, elementer fra rally og agility.
Da der er tale om et familiehundehold vil fokus selvfølgelig i sidste ende være på at hunden skal fungerer derhjemme som familiehund.
Begynder rally-hold